Tilmelding til Gladsaxe Børnefilmklub 2026-2027 åbner torsdag den 24. september kl. 17.00
Vi glæder os til at byde velkommen til en ny sæson (2026-2027) i Gladsaxe Børnefilmklub, hvor tilmeldingen åbner torsdag den 24. september kl. 17.00.
Tilmelding sker som sædvanligt efter først til mølle princippet, og husk hvis man som forælder også skal se film, skal man også købe et medlemskab.
Ét medlemskab giver adgang til et sæde i biografen. Klik på knappen i toppen - Bliv medlem.
Vi har endnu en gang nøje udvalgt 5 fantastiske film til hver af vores to hold, som vi håber, at I også vil synes om. Det bliver hyggeligt at se film sammen i Bibliografen. Vi er spændte på at hilse på alle vores medlemmer, nye som 'gamle'.
Programmerne er trykt og uddelt til skolerne, så kig i dit barns taske om det ikke skulle ligge der.
Ellers kan I se programmet for sæsonen 2026 - 2027 her
Afhentning af medlemskort sker i Bibliografens foyer:
torsdag den 22. oktober kl. 16-18
&
søndag den 25. oktober kl. 15-17
De første film vises i den 7. & 8. november afhængig af hvilket hold, man er tilmeldt.
HUSK at komme minimum 30 minutter før filmvisning, hvis I skal nå at købe lækkerier i cafeen, en tur på toilettet eller mod forventning ikke har fået afhentet medlemskortet.
Vi glæder os til at se jer.
Følg med på siden her eller på Facebook Gladsaxe Børnefilmklub.
------------------------------------------------
Generalforsamlingen afholdes den 8. april 2027 kl. 19.30. Adressen annonceres senere.
------------------------------------------------
Frivillige
Gladsaxe Børnefilmklub drives af engagerede, frivillige forældre, der holder af gode film. Vi mangler ofte lidt hjælp ved døren, når børnene skal ind, så hvis du kunne tænke dig at hjælpe til, så Kontakt gerne bestyrelsen.